Velkommen til de 3 effektive tips som du kan bruge med det samme

Velkommen til de 3 tips, som vil forynge, afstresse, vitalisere og forny din krop – helt naturligt. Er du på jagt efter “ungdommens kilde” og vil udskyde aldringsprocessen uden brug af botox, restylane, operative indgreb og andre risikable indgreb, så vil du her finde inspiration. Principperne i denne e-guide vil hjælpe med at afstresse og styrke hele systemet, så  din krop efter kort tid forhåbentlig føles både yngre og mere smidig og vital. E-guiden er for dig, som vil gå den naturlige vej ved hjælp af gammelt kinesisk visdom kombineret med moderne vestlige metoder. Den er IKKE for dig, som søger et hurtigt QUICKFIX.

Hvem er jeg?

Mit navn er Petro Mielczarek. Jeg er uddannet akupunktør i 2003 og har siden beskæftiget mig med principperne fra kinesisk medicin til at afstresse og forynge kroppen naturligt. I klinikken har  jeg i mange år hjulpet folk med overvægt, rynker, stress, slapt bindevæv, fordøjelsesproblemer osv. Alt sammen noget som gør kroppen biologisk yngre – både fysisk og psykisk.

For at stresse af og forynge mig selv træner jeg Qigong og Tai Chi hver dag. Hvis jeg ikke træner, kan jeg tydelig mærke en forskel på mit energiniveau. De gamle taoister var eksperter i foryngelse og lang levetid. Jeg bruger nogle af deres metoder – og lærer dem gerne videre til dig.

Grib mulighederne – gå i gang med det samme

Taoisterne var praktikere og levede i harmoni med naturen. Deres mål var at holde kroppen sund, forynge den og passe på den som et helligt “tempel”. Deres metoder, som bestod af fysiske øvelser, akupunktur, massage, sund kost og urter, var simple og praktiske. Vil du forynge kroppen, så anbefaler jeg at gøre foryngelsesteknikkerne til en naturlig del af hverdagen. Mens du er til et kedeligt møde eller venter i kø på motorvejen, kan du praktisere helbredelsesmetoder, som vitaliserer og forynger kroppen. Her har jeg selvfølgelig de effektive akupressurpunkter i tankerne. Dem kan du lære andre steder her på hjemmesiden. Jeg har ofte skrevet om min begejstring for akupressurpunkter, man kan bruge hvor som helst og når som helst til at behandle små og store skavanker, fjerne stress og forynge kroppen.

Taoisme eller Daoisme er kinesisk spirituel filosofi. Det er mere en måde at leve på tæt forbundet med naturen, end det er en religion. Akupunktur m.m. udspringer af taoismen.

Jeg prøver altid at lave daglige gøremål som rengøring, opvask, havearbejde, madlavning om til en stor QI GONG-ØVELSE. Formålet er at have fokus på åndedrættet og få energi til at flyde harmonisk og blødt igennem kroppen. På den måde bruger jeg mindre energi og forynger samtidig kroppens livsvigtige systemer. Qi Gong virker lidt lige som akupunktur – men bare inde fra og ud.

Hvilke livsvigtige systemer skal du tage dig af?

Kroppen er en kompliceret biologisk “maskine”. Dens formål er at holde dig i live for enhver pris. Vi har såkaldte “selvhelbredende mekanismer” iboende i os. Når vi bliver ældre, bliver disse svagere og svagere. Aldringsprocessen kan udskydes ved at aktivere og stimulere hvert enkelt system regelmæssigt. Taoisterne udviklede “de indre øvelser” for at leve så længe som muligt. Deres mål var faktisk at leve for evigt.

Disse systemer skal styrkes?

  • Nervesystemet
  • Fordøjelsessystemet
  • Hormonsystemet
  • Respirationssystemet (åndedrættet)
  • Kredsløbssystemet
  • Muskelsystemet

Husk at kroppen er forbundet som en helhed. Det hele startede med bare én celle, og nu har du flere milliarder. Når du påvirker et sted på kroppen, vil det styrke mange andre steder på samme tid. Om lidt får du præsenteret de 3 tips, som virker hver især, men understøtter hinanden på en helt unik måde.

Foryngelse med åndedrættet

Sandsynligeheden for, at du ikke bruger dit åndedræt optimalt, er ret stor. En undersøgelse viser, at 80% af alle mennesker kun bruger 30% af deres lungekapacitet. Med andre ord kunne de fleste nøjes med en halv lunge i stedet for to. Hvis din plan er at udskyde aldringsprocessen, og du stadig ikke har fokus på åndedrættet, er din prioritering forkert.

Hvorfor er det så vigtigt?

Åndedrættet er vigtigt af rigtig mange årsager. Her få du nogle få af dem, som er baseret på kinesisk medicin.

1

Kineserne har begrebet Qi (eller Chi) som er en betegnelse, som ikke rigtig lader sig oversætte. Qi betyder “livsenergi”, “livskraft”, “energi” eller “bioelektrisk energi”. Det betyder også “luft” eller “åndedræt”. Det fortæller, at energiproduktionen er dybt afhængig af et langsomt, dybt og harmonisk åndedræt, der samarbejder med fordøjelsessystemet og mange andre af kroppens funktioner.

2

Når du trækker vejret optimalt, påvirker du stort set hele kroppen. Du giver bogstavelig talt nervesystemet, hormonsystemet og alle de andre systemer et “kys på kinden”. Kroppen vil kvittere med et yngre udseende – for nu kan kroppens celler forny sig og give dig et langt bedre helbred.

3

I kinesisk medicin betragtes huden som den tredje lunge. Det langsomme dybe åndedræt har stor indvirkning på hudens styrke, glød og vitalitet.

4

Hjernen er storforbruger af ilt. Hele 25% af den ilt, som kommer ind i systemet, bliver forbrugt af hjernen. Når du trækker vejret dybt ned i maven, bliver du både klogere, sundere og smukkere.

5

Lungerne og næsen er tæt forbundne med immunforsvaret. Derfor kan du forvente færre forkølelser, større robusthed og stærkere immunforsvar, jo mere du arbejder med åndedrættet.

Vegansk, stenalderkost eller rawfood?

Der er utallige kostprincipper og råd at vælge imellem. For at gøre det simpelt, foreslår jeg, at du starter med at mærke efter, om det, du spiser, rent faktisk nærer dig, giver dig energi og glæde. De fleste af os spiser både med hjertet og med maven. Derfor er det vigtig at tage både det fysiske og det psykiske aspekt i betragtning. På den måde kommer kroppen i bedre balance.

Det vigtigste princip

Hvis du vil udsætte aldringsprocessen, skal du styrke fordøjelsen, så den effektivt kan trække næring ud af det, du spiser og lave det om til energi (Qi) og blod (alle kropsvæsker i kroppen). På den måde sikrer du en sund hormonbalance og rigelige mængder af kollagen, elastin og andre essentielle byggesten i kroppen.

Når kineserne taler om Yin, så mener de fx kropsvæsker, hormoner – altså kroppens materiale. Yang er imaterielt og skal bevæge kroppen, så det hele flyder frit, blødt og harmonisk. Det er et stort emne. Lad os starte med nogle tips baseret på kinesisk medicin.

En af mine lærere sagde engang, at kosten virker på samme måde som en slags (kinesisk) urtemedicin. Hvis du spiser en bestemt ting hver dag, sender du bestemte signaler. Det er en god idé at tænke over, hvad man putter i munden. For mad er ikke bare mad – det er informationer til alle kroppens celler, der har til formål at forny kroppen.

Praktiske tips

1

Tyg måden godt og spis laaaangsomt. Maven har ingen tænder, så du er nødt til at hjælpe den. Med kinesiske øjne tilfører du varme og Yang til maden, så det bliver nemt at optage for fordøjelsen. På den måde forbedres produktionen af energi og kropsvæsker. Det gør en stor forskel i det lange løb.

2

Drik vand, men undgå koldt vand. Rammer du blodets 37 grader, bliver det nemmere at optage. Det vil hydrere dig langt bedre, og kroppen spilder ikke energi på at varme vandet op. Energien bliver i stedet brugt til at forny og restaurere kroppens mange funktioner. Fyld et glas med koldt vand og spæd op med en sjat kogt vand – så har du den perfekte temperatur. Eller lad vandet stå i solen i et par timer.

3

Spis ikke for meget. Ellers belastes fordøjelsesprocessen og bliver dårligere til at producere energi.

4

Vælg fødevarer med en stærk vitalitet og livsenergi. Mange moderne fødevarer har desværre ikke de mineraler og vitaminer som i gamle dage.

5

Brug forskellige tilberedningsmetoder for at hjælpe kroppen med at nedbryde næringsstoffer. Du kan fx stege, dampe, blende, koge osv. Energien i maden forandrer sig, når du ændrer tilberedningsmetoden.

6

Spis noget, du rent faktisk kan fordøje. En råkostsalat er super sund. Men hvis “fordøjelsesilden” er for svag til at transformere det om til energi, nytter det ikke noget. Prøv i stedet en suppe i et stykke tid.

Kroppen er din GPS. Mærk efter, om du føler dig opløftet efter et måltid, eller om du bliver træt og dvask. Hvis fordøjelsesprocessen er stærk, vil det føles opløftende efter et måltid. Hvis ikke har du måske spist for meget, for koldt, for hurtigt eller forkert. Din energi er ikke stærk nok.

Få mere skønhedssøvn

Når du sover, ryger du direkte ind i det parasympatiske nervesystem, som er den del af nervesystemet, der regenererer og reparerer kroppen fra top til bund. I kinesisk medicin er det et spørgsmål om at praktisere såkaldte Yin-aktiviteter, 3 – 4 timer før sengetid. På den måde forbereder du kroppen til at slappe af, så du kan komme ind i afslapningsfasen.

Ekspempler på Yin-aktiviteter

  • Gå en tur i naturen
  • Drik the
  • Mediter
  • Lav Tai Chi, Chi Gong eller Yoga
  • Tag et fodbad med fx salt (har en blødgørende virkning)
  • Læn dig fysisk og mentalt tilbage
  • Massér dine fødder for at trække energien væk fra hovedet og ned til fødderne. Yin går altid ned – Yang stiger op.

Tænk over, hvorfor du ikke kan sove. Kan det være koffeinen i kaffen? Spekulationer omkring økonomi? Problemer i parforholdet? Eller måske en kombination af det hele? Hvad kan du gøre for at fixe det?

God fornøjelse:)

© 2021 Blivstressfri.dk - Ring til os på 26 28 22 20 - petrospost@gmail.com - Petro Mielczarek, Sadelmagertoften 163, 8270, Højbjerg Adm