Taoistisk øvelse som vil forandre dit liv og give dig langt mindre stress

Velkommen til e-guiden, som vil lære dig at bruge dit smil til at skabe forandringer i dit liv. I den næste halve times tid bliver du både klogere på taoistisk visdom og på dig selv. Det eneste, du behøver at gøre, er at nyde en kop the eller kaffe, mens du gennemlæser e-guiden. Øvelsen “Det indre smil” er nem at lære, og du vil opdage, at den har effekt allerede første gang, du udfører den. Efter gennemlæsning kan du gå ud i livet med et redskab, som vil hjælpe dig til at klare hverdagens udfordringer og forvandle stress til indre ro. Bruger du “Det indre smil” kan forandre dit liv fordi du med “Det indre smil” kan forvandle negative følelser til positive. Men det virker KUN, hvis du rent faktisk bruger øvelsen.

Taoisterne i Kina var eksperter i at forvandle stress til vitalitet og indre ro. Mange af deres metoder blev holdt hemmelige og blev kun givet videre fra mester til elev. “Det indre smil” er en af deres metoder. Her får du den i en moderne udgave.

“Det indre smil” er langt undervurderet

Teknikken er så simpel at du ikke kan undgå at undervurdere den. Alligevel bliver de fleste mennesker overrasket over effekten. Jeg bruger selv teknikken hver eneste dag, fordi den er så kraftfuldt, og nem at udføre. Jeg ville ikke lyve hvis jeg sagde at  “Det indre smil” er et af mine vigtigste redskab til at stresse af og forvandle og opløse negative følelser. Mit ønske er at inspirere dig, så du selv kan tilpasse øvelsen til dit behov.

Behøver du at afsætte ekstra tid?

I en travl hverdag kan det være svært at finde tid til meditation og lignende øvelser. Fordelen ved “Det indre smil” er at du kan gøre det hvor som helst og når som helst – næsten ubemærket. Øv dig i bussen, i bilen, mens du holder for rødt, eller under et kedeligt møde. Har du tid til overs kan du selvfølgelig altid sætte dig, lukke øjnene og fordybe dig endnu mere. “Det indre smil” kan laves både med lukket og åbne øjne og tiden kan variere fra fx 5 sekunder til 10 minutter. Jo mere du øver dig, jo bedre resultater vil du opnå, både fysisk og psykisk. Vær vedholdende og din krop vil respondere på øvelsen.

Taoisterne gik meget op i lang levetid og foryngelse af kroppen. De fleste af dem havde et bemærkelsesværdigt ungt udseende, som om de var 10-15 år yngre end deres faktiske alder. Når negative følelser sætter sig i systemet, er det vigtigt at reagere med det samme. Det kan “Det indre smil” hjælpe dig med.

Start med at bløde ansigtet op

”Det indre smil” er i virkeligheden ikke en teknik, men en måde at være på. Blød ansigtet op, når du fanger dig selv i at spænde. På den måde påvirker du nervesystemet. Ikke kun dig selv, men også dine medmennesker vil lægge mærke til forandringen. Den positive energi og vibration, som ligger i smilets kraft smitter. Det er ikke en tilfældighed, at taoistiske og buddhistiske munke altid har et blødt smil i ansigtet, lige meget om de oplever medgang eller modgang. En mand som Dalai Lama har fx flere gange ”forvandlet” katastrofe, had og krig til glæde, empati og kærlighed. Han formår at bevare sit gode humør, sin balance ved at meditere, have empati og sidst og ikke mindst – han har altid et smil på læben. Og måske er han ikke selv bevidst om det. Hele krroppen kan tydeligt mærke forskel på om du har et smil på læben eller ej.

OK, men behøver smilet at være ægte?

Mange spørger: ”Er det ikke fjollet og lidt falsk at smile uden i virkeligheden at føle ægte glæde? Det korte svar er at kroppen ikke kan kende forskel på et ægte og uægte smil. Dit smil behøver heller ikke være en stor grimasse, men en let afspænding af ansigtet. Tænkt på noget, som gør dig glad og afslappet, så kommer det af sig selv. Giv slip på spændinger i alle ansigtets små muskler. Det vil påvirke hele kroppen, fordi ansigtet er et såkaldt “mikrosystem”. Du vil hurtigt automatisk virke mere åben og attraktiv på andre mennesker og din selvtillid vil vokse. Bare blød ansigtet op, især øjnene og kæben, så kommer smilet frem af sig selv. Det er mere et spørgsmål om at give slip på noget, frem for at gøre noget. Bare giv slip.

Luk øjnene og tænk på noget sjovt, for at få smilet frem. Nervesystemet kan ikke kende forskel og vil derfor producere lykkehormoner (endorfiner fx, som er kroppens naturlige morfinlignende stof, som virker smertestillende og giver en følelse af lykke).

Fordelene ved at bruge “Det indre smil” er ikke kun stressreduktion og mere glæde

1

Kroppen producerer store mængder af lykkehormoner, når du smiler blidt til dig selv. Griner du, virker det endnu kraftigere. Undersøgelser viser fx, at hvis du griner effektivt i fem minutter, forsvinder følelsen af depression og smerte i op til flere timer efter.

2

De 43 muskler i ansigtet bliver mere afslappede. Når ansigtet slapper af, smitter det af på resten af kroppen. Du kan lave et eksperiment med først at spænde op og derefter afspænde ansigtet. Mærk forskellen, ikke kun i ansigtet, men i hele kroppen.

3

Du får færre kæbespændinger, som opstår, når vi i pressede situationer ”bider tingene i os”. Nerven i kæbemuskulaturen forbinder sig med øjnene, som er vigtige for mange funktioner i kroppen. De er tæt forbundet med nervesystemet. Er der spændinger i de små muskler, som styrer øjnene, kan du være sikker på, at nervesystemet også er på overarbejde. Lav et eksperiment med skiftevis at afspænde og spænde øjnene. Mærk hvad det gør ved dig.

4

Smilet smitter andre menneskers energi. Du vil mærke mere sympati og kærlighed fra omverdenen. Og andre mennesker vil opfatte dig på en helt anden måde, end de plejer. Og du vil kunne påvirke andre menneskers humør, blot ved at være opmærksom på dit eget smil. Husk at du bare ved at tænke på, at du smiler, kan fremkalde den kraft, der ligger i ”det indre smil”. Smilet folder sig ud som en blomst.

5

Du kan øge dit energiniveau ved at smile. Er du nedtrykt, så sæt dig et roligt sted og smil til dit hjerte, din lever, dine nyrer og andre områder, som trænger til din opmærksomhed og kærlighed. Du bliver overrasket over, hvordan kroppen reagerer på det.

6

Du kan lynhurtigt ændre din sindstilstand ved at sende et blødt smil igennem hele kroppen. Ansigtet er den del af kroppen, som fortæller mest om, hvordan vi har det. Og det er samtidig den del af kroppen, som vi nemmest kan manipulere med og fremkalde bestemte følelser.

Heal dig selv

Du kan heale negative følelser, fysiske spændinger, usikkerhed osv. Sæt dig et roligt sted, luk øjnene og slap af i hele kroppen. Mærker du, at du spænder, så fortæl dig selv at du er tryg – og giv så slip. Blødgør ansigtets muskler og send et smil ned igennem hele kroppen. Det vil føles som en varm behagelig bølge af energi, som vil omfavne alt, hvad der skal heales. Mine elever plejer at mærke en stor forandring, når de laver denne øvelse. Og det behøver ikke tage ret lang tid. Om det er 30 sekunder, 2 minutter eller 5-10 minutter, er helt op til dig.

Eksempel på healing af sorg: En kvinde har lige mistet sin mand og har udviklet åndedrætsbesvær. Hun har også brystspændinger og føler sig deprimeret. Hun laver “Det indre smil” på lungerne – trækker vejret ned til lungerne – og på en udånding omfavner hun lungerne og bruger samtidig smilets kraft.

Eksempel på healing af nervøsitet: En ung mand skal til jobsamtale, og han er meget nervøs. Mens han venter på at blive kaldt ind, lukker han øjnene i et kort øjeblik. Han trækker vejret og slapper af. Så sender han et blødt smil igennem hele kroppen og ud i hele lokalet. Efter få minutter har nerverne lagt sig, og han er klar til jobsamtalen.

Heal de indre organer for at reducere stress og forvandle negative følelser til positive

Hjertet

Mangler du glæde i livet, har kærestesorger, svært

ved at indgå i fællesskaber og få nye venner, så skal du arbejde på hjerteenergien.

Smil blidt ned til dit hjerte og sig tak, for at det

holder dig i live. Det arbejder døgnet rundt, uden at du behøver at tænke på det.

Forestil dig, at dit hjerte har en smuk rød farve.

Træk vejret ned til det og på en udånding omfavn det

med livsenergi. Gør det på en måde, så du er blid og kærlig ved dig selv.

Hjertet hører til årstiden: Sommer. Hjertets står for kærlighed og evnen til at danne sociale relationer.

Lungerne

Mærker du sorg, især i brystområdet, har svært ved at give slip og tage nye ting ind, har besværet åndedræt, bliver melankolsk, så skal du styrke lungeenergien. Træk vejret ned til lungerne på samme måde, som du gjorde det med hjertet. Og tak dem for, at de renser luften og holder dig i live. Forestil dig, at lungerne har en klar hvid farve. Træk vejret ned til det og på en udånding omfavn det med livsenergi. Gør det på en måde, så du er blid og kærlig ved dig selv. Fortæl dig selv at det er ok at give slip på det gamle.

Lungerne hører til årstiden: Efterår. Lungerne er sammen med tyktarmen ansvarlige for at give slip på det gamle. Det kan være en sorgfuld, men nødvendig proces.

Leveren

Følelsen af vrede, stagnation, irritation, jalousi sidder i leveren. Har du svært ved at få projekter og livsenergien til at flyde, kommer du ofte i konflikt med andre mennesker og føler dig deprimeret, så skal du styrke leverenergien. Det gør du fx ved at udvise venlighed.

Mange mennesker har ubalance i leveren. Det vigtigste er at få mere flow i livet på alle planer. Når du mærker, at du skal sige fra over for nogen, så sørg for at få det gjort.

Træk vejret ned til leveren og på en udånding omfavn den med en forårsgrøn farve.

Leveren hører til årstiden: Forår. Leveren er sammen med hjertet ansvarlig for følelseslivet. Det kan betale sig at give den ekstra opmærksomhed.

Milten og fordøjelsen

Har du tankemylder, spekulerer og bekymrer du digfor meget, har en følelse af tunghed og måske tendens til en sød tand, så skal du balancere det ved at smile til hele fordøjelses-systemet, som repræsenteres af milten i kinesisk medicin.

Milten har til opgave både at fordøje tanker og samtidig fordøje det du spiser. Fungerer denne proces optimalt kan du nemt trække næring ud af det vi spiser og skabe livsenergi og blod.

Smil til hele fordøjelses-systemet. Ånd ind. Og omfavn det med accept og tålmodighed på en udånding.

Smil til fordøjelsessystemet og omfavn det med en gul/organge farve

Maven og milten hører til årstiden: Sensommer.

Nyrerne

Har du for meget frygt og angst, rygsmerter og træthed helt ind til knoglerne, så skal du give din nyre-energi mere opmærksomhed. Den står for reproduktion, stærke knogler, tænder og evnen til at stå godt i livet.

Smil til nyrerne. Ånd ind. Og omfavn dem med følelsen af tryghed og sikkerhed på en udånding. Og med en mørke-blå farve.

Nyrerne hører til årstiden: Vinter.

Nyreenergien er fundamentet for din livskraft og evnen til at stå godt i livet. Giv nyrerne ekstra meget omsorg.

Vil du heale nyrernes energi, er nøgleordene tryghed og sikkerhed. Sørg for at slappe af og pas på kaffen, som overstimulerer dit nervesystem og dræner nyreenergien.

Fjern skadeligt stress og få mere indre ro

Efter min mening er øvelsen med ”Det indre smil” et af de klartbedste redskaber til at fjerne stresshormoner i kroppen. Når jeg skal bevare roen i en presset situation, tænker jeg altid på ”Det indre smil”. I løbet af 30 sekunder ryger jeg direkte ind i det parasympatiske nervesystem, som afspænder, regenererer og fornyer min krop.

For at forstærke effekten forestiller jeg mig et menneske eller en situation, som får mig til at smile. Det overrasker mig altid, hvordan smilets kraft kan gøre sådan en stor forskel. 

Husk igen: Hjernen kan ikke kende forskel på det, du forestiller dig i fantasien, og det, som sker i virkeligheden. Forestil dig et rart menneske og smil på samme tid, så kvitterer din krop med flere lykkehormoner

Jobsamtale eller eksamen kan være stressende. Husk at bruge “Det indre smil”.

Skal du til jobsamtale, eksamen eller holde en vigtig tale, så prøv at udføre “Det indre smil”, lige inden du skal på. Du har kun brug for ganske få minutter, måske endda blot 30 sekunder. Både du og de tilstedeværende vil kunne mærke en tydelig forskel. Jeg er sikker på, at øvelsen vil gøre dig mere tilbagelænet og afslappet, så du nemmere kan nå dine mål i livet.

Afslutning

Du kan bruge smilets kraft til at heale kroppens organer, stresse af, reducere angst, undgå begyndende forkølelser og forvandle negative følelser.

På afstand har “Det indre smil” også effekt. Prøv at bruge teknikken som fjernhealing til at hjælpe mennesker og dyr. Smilets kraft er ukompliceret, men det vil med garanti forandre dit liv, hvis du bruger det.

 

Husk at ”det indre smil” kun virker, hvis du rent faktisk bruger det. Det er ikke nok af læse denne e-guide.

Du har brug for “Det indre smil”

Taoisterne var praktikere og utrolig jordbundne. De har i årtusinder brugt smilets kraft til at forvandle hårdhed til mildhed. Her i 2021 er verden blevet mere hård. Brug “Det indre smil” til at bløde den op.

De bedste hilsner

Petro Mielczarek

© 2021 Blivstressfri.dk - Ring til os på 26 28 22 20 - petrospost@gmail.com - Petro Mielczarek, Sadelmagertoften 163, 8270, Højbjerg Adm