Derfor kan foråret stresse dig

Naturens cyklus påvirker os mennesker mere end de fleste forestiller sig. Selv om foråret kan føles dejlig efter en lang, mørk og kold vinter, kan det være udfordrende. Og ændring af årstiden kan virke stressende.

Naturen vågner op. Foråret er allerede i luften

Naturen har i lang tid ligget i dvale. Men nu begynder den at røre på sig. De første små tegn på spiringskraften er i luften, og foråret nærmer sig. Måske kan du mærke det. Når det bliver varmere og du observerer hvordan græsset formår at gro op igennem asfalten, så ved du der er tale om træ-elementets kraftige energi.

Drivkraft men også en udfordring

Foråret er en ny begyndelse. Perfekt til at starte nye projekter, flytte bolig, genopfinde sig selv eller måske oven i købet blive nyforelsket. Energien stiger op og udvider sig (som et træ). Denne energi kan du koble dig på, og den vil være drivkraften til at opnå fantastiske ting. MEN, for mange er det en udfordring at vågne op fra vinterens energi (vandelementet) og pludselig skulle træde ind i et helt ny årstid. Vandelementets energi er nedadgående og sammentrækkende. Har du hvilet dig i tilstrækkelig grad i vandelementet, er du klar til at springe ind i forårets energi – træ-elementet.

Hvad kan gå galt?

Træ-elementet repræsenterer en enorm kraft som kan være svær at styre. Foråret er en Yang-tid fyldt med muligheder.  I kinesisk medicin har leveren til opgave at skabe flow, træffe gode beslutninger og fuldføre de visioner, som man har sat sig for øje. Men hvis du er typen som af en eller anden grund har svært ved at få energien til at flyde, kan forårets træ-element være stor udfordring. Negative følelser som fx vrede, utilfredshed, misundelse og jalousi kan blive forstærket.

Hjælp dig selv

For at hjælpe leveren med at fordele, sprede og balancere energien, så den flyder frit og harmonisk rundt i kroppen, kan du gøre følgende ting. Det hele er baseret på kinesisk medicin.

  1. Praktisér venlighed mod dig selv og andre. Leveren repræsenterer vrede. Venlighed er den modsatte, og vil bløde dig op. Sæt dig i en meditationsstilling og hav fokus på hjertet.
  2. Bevæg dig på den måde som giver dig mest glæde. Når du mærker at du kommer mere i flow, så har du motioneret på den rigtige måde. Husk at dette kan ændre sig.
  3. Hold igen med kaffe, koffeinholdige drikke og andre stimulanser. Disse bevæger energien for meget og varmer ofte kroppen op. Leveren flipper ud, hvis den i forvejen er varm.
  4. Styrk kropsvæskerne. Drik vand, lav supper, spis grønne grøntsager og især de saftige, som giver dig mere væske. Leveren er et blodfyldigt organ. Hvis den bliver tør, vil det forhindre dens evne til at få Qi (energi) til at flyde – og det vil påvirke dit følelsesliv i negativ retning.
  5. Drik vand tilsat citron. Den sure smag hænger sammen med leveren. Først trækker leveren sig sammen og så udvider den sig. Vælg vand som matcher blodets temperatur. Ca. 37 grader.

God fornøjelse:)

.

© 2024 Blivstressfri.dk - Telefon 26 28 22 20 - petrospost@gmail.com - Petro Pablo Mielczarek Adm